1. jan. 2012

Dagen (og året) derpå

Godt nytåååår!

Vi havde en rigtig fin aften igår, med gode venner, høje hæle, hummerhaler til samme pris som guld, og et hav af unger i alle aldre. Desværre var det en svær aften for Kalle der er meget lydfølsom, og derfor havde det rigtig, rigtig skidt med fyrværkeriet (som bliver skudt af på 3. døgn nu - hold så op, blev der sagt!!!).

Vi klarede os gennem den larmende nat- forhåbentlig uden alt for mange ar på den lille barnesjæl - og nu er det så 2012. Fint med mig, jeg er personligt ikke alt for imponeret over 2011. Det har for mig været et turbulent år med en del knubs. Heldigvis har knubs og turbulens nogle gange den bivirkning at føre konstruktive reflektioner og erkendelser med sig, og det håber jeg at høste fra i både det nye år, og årene efter.

Kameraet glemte vi selvfølgelig derhjemme igår, men for stemningens skyld er her lige et billede fra nytåret 2009 - mest fordi han er så nuttet, nåååårh.....



Godt nytår allesammen!

3 kommentarer:

  1. Ønsker Jer et rigtig godt nytår Cecilie! Håber 2012 bliver uden så mange knubs...

    Og ja, nååårh til billedet af Kalle. :-)

    KH Tine

    SvarSlet
  2. Tine: Tak skal du have, og i lige måde:-)

    Julia: Også et rigtigt godt nytår til dig:-)

    SvarSlet

Template by Pink + Lola