21. okt. 2013

Flere babykjoler (og det nye liv)

Min baby er altså utroligt nuttet i kjoler, så der har ikke været nogen vej udenom at sy flere (og så nyder jeg også lidt, at jeg langt om længe får lov at sy noget pigedims).

De to kjoler her er en fortsættelse af denne, uden vingeærmerne og med et lidt andet snit. Den lilla er med læg i skørtet, og den leo mønstrede med rynk. Jeg prøver mig lidt frem med forskellige halsåbninger, jeg har ikke helt besluttet mig for hvad jeg foretrækker. Den lilla har åbning og knapper i ryggen, og leo'en har amerikansk halsåbning.

Og så lige et tusind tak for alle de mange trøstende og opmuntrende ord til mit sidste indlæg. Det er på mange måder rigtig fint at komme "tilbage til verden" igen, og det er egentlig ikke fordi at jeg går og savner så meget i løbet af arbejdsdagen. Det er mest når jeg kommer hjem, og jeg kan mærke hvordan hun klynger sig til mig. Det river, synes jeg. Tilværelsen er en underlig konstruktion, når det vigtigste af alt ikke er proportionalt med tiden forbrugt.





12 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak Anne-Sofie. Ja, hun er sindsygt sød:-)

      Slet
  2. Hvor er de søde. Jeg blev akut inspireret af din seneste vingekjole og syede en samme dag - sjovt nok modtog jeg Burdastyle et par dage senere og deri var der et lignende mønster til lidt større piger. Der må være en vinge-virus, der flyver rundt i disse dage:) Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Dejligt at kunne inspirere:-) Jeg så også mønsteret i Burda, det er lidt sjovt hvordan de samme tendenser dukker op forskellige steder, på samme tid.

      Slet
  3. Hej. Jeg faldt lige over din blog, men er allerede vild med den! Det er delig inspirerende at se dine indlæg - jeg er især glad for de fine babykjoler:) Hilsen Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke, det er super dejligt at høre! Velkommen til:-)

      Slet
  4. Hun er simpelthen så kær! Og vildt smukke kjoler du har syet. Den med vingeærmer er altså også rigtig fin. Måske som en lille julekjole... ;)

    Kan sagtens følge dine tanker om at det først er når man kommer hjem, at savnet virkelig mærkes. Jeg kan nogen gange kan føle, at jeg går lidt i stykker indeni over dagligdagen med arbejde osv., men når tingene ikke lige kan ændres, er man nød til at få det bedste ud af det... Det er i hvert fald det jeg siger til mig selv... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tine:-)

      Ja, i stykker kan man nemlig føle sig. Vi snakker ret meget om hvad "det gode liv" er for os, hvad er det vi skal prioritere, hvor vil vi hen, hvordan bør vi investere vores energi osv. Og det lyder egentlig simpelt, men er det bare overhovedet ikke! Jo, hvis vi vandt i lotto, var det simpelt, men det har vi ikke lige så meget held med;-)

      Slet
  5. Ej de er super fine og modellen lige så! Hvem der bare kunne sy!

    SvarSlet
  6. Hej Cecilie,

    Jeg faldt over denne artikel, mens jeg søgte efter inspiration til vores webshop :) Fik nu læst det meste af bloggen, den er vildt inspirerende og du er jo kanon dygtig til at sy :)

    Kommer der mere på bloggen snart? :P

    Går også lige ind og følger dig på instagram.

    Mvh
    Victoria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Victoria,

      Tak for roserne:-) Ja uha, det står godt nok meget stille på bloggen nu.... Hvis jeg skal være ærlig, er jeg faktisk ikke helt sikker på bloggens fremtid! Efter Instagram er kommet til, er det mest her jeg folder mig ud - af mange forskellige årsager. Men det har selvfølgelig også sine begrænsninger.
      Måske kommer der liv i bloggen igen engang, måske får den lov at hvile i fred, jeg ved det ikke endnu. Men den er i levende live på Instagram, så følg endelig med der:-)

      Cecilie

      Slet

Template by Pink + Lola