7. maj 2014

Deleværelse

Vi brugte påsken på at lave Kalles værelse om til fælles børneværelse. Ingrid sover stadig inde hos os, og det bliver hun ved med et godt stykke tid endnu, men vi havde et akut behov for mere legetøjsopbevaring, for selvom man kun er 16 måneder (og i øvrigt intet mangler), kan man godt allerede have akkumuleret ret store mængder legetøj.

Kalle havde samtidig brug for en ny seng, så vi besluttede os for en løsning der kombinerer opbevaring og sengeplads til begge børn på sigt. Sengen er bygget på Stolmen kommoder fra Ikea, og med sider af fyrretræsfinér. Efter Kalles eget ønske er der ingen adskillelse mellem de 2 senge, da han gerne vil kunne ae Ingrid (seriøst, jeg har jo de sødeste børn i verden!) Vi har dog skåret et stykke træ der kan sættes i midten på et tidspunkt, hvis det bliver lidt for sjovt at ligge der og sparke hinanden.

Ideer til sengen har jeg stjålet fra højre og venstre på det dejlige internet, f.eks. blev jeg inspireret af Christinas fine version.

Jeg har planer om en slags DIY på sengen, den kommer forhåbentlig inden så længe.



På den modsatte væg har vi hængt to bogkasser op, der fungerer som små skrivebordshuler. Bagpanelet er malet med tavlelak, så man kan skrive og tegne på det. Ingrid fjumser endnu mest bare rundt med sin stol, men Kalle har allerede indtaget sit bord, og nyder at have et sted hvor han kan sidde i fred med sit lego, uden små fedtede lillesøster fingre der ødelægger det hele.
Vi mangler stadig lige at finde nogle lamper vi kan bruge hertil.

Hyldesystemet i hjørnet er fra Silvan, og er sådan set hverken pænt eller af god kvalitet, faktisk voldte opsætningen nærmest dobbelt så mange kvaler og besværligheder, som at bygge en hel seng! Totalt latterligt system. På et eller andet tidspunkt ryger det ned igen, kan jeg mærke.

Vi har selv mega optur over at sengeprojektet lykkedes, især fordi ingen af os ligefrem har særlige håndværker skills. (Her har jeg lovet min kæreste, ikke at fortælle om den første gang han skulle tage lamper ned. Men jeg kan vel godt sige, at det involverede en saks, og ledninger der blev klippet over. Han er heldigvis blevet en del mere handy siden da, så ingen liv var i umiddelbar fare under dette projekt)






18 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud ;o). Er helt vild med skrive"bordene"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Jeg synes faktisk faktisk også at bordene fungerer rigtig fint:-)

      Slet
  2. Hvor er det blevet fint, og hvor ser det hyggeligt ud... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, vi synes også selv det er blevet ret hyggeligt:-)

      Slet
  3. Super ide, både med sengen, men også de fine kasseborde. Skønt værelse I har fået lavet.

    SvarSlet
  4. Ej, hvor ser det skønt ud! Lækkert alternativ til køjesengen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Asli:-) Ja, det er nemlig et godt alternativ til køjeseng, som fylder næsten lige så meget. Mine børn fylder ikke så meget, men det gør deres legetøj til gengæld, så vi har langt mere brug for opbevaring end sengeplads;-)

      Slet
  5. Det ser super fedt ud Cecilie!!! Er selv ved at skulle indrette børneværelse og noget af det volder lidt problemer. Ville også vildt gerne inkorporere en malet væg, men det er lidt svært for mig kan jeg mærke. Super fed løsning med bogkasserne!!!

    Kh
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anne:-) Ja, det kan godt være lidt grænseoverskridende med de farvede vægge, sådan har jeg det også. Men det gør bare en kæmpe forskel på et rum, så spring da ud i det!! Det fantastiske med maling er jo, at man gerne må skifte mening igen på et tidspunkt;-)

      Slet
  6. Hvor ser det fint ud. Den type skrivebord overvejer vi også til Selma når vi inden længe skal flytte rundt på værelser.

    SvarSlet
  7. Lige såden jeg gerne vil have det, hvor fedt.
    MVH
    Mette

    SvarSlet
  8. Bogkasseideen som skrivebord er da intet mindre end fantastisk. Den kunne jeg godt finde på at tyvstjæle, når der bliver overskud på kontoen til fornyelse af børneværelser ;) Hvordan hænger de fast? I har skjult beslagene ret godt. Og ja, hvor er de købt? Det er simpelthen SÅ flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Bogkasserne er såmænd bare dem fra Trævarefabrikkernes Udsalg, birkefinér 40 cm dybe. Der følger et skjult ophæng med kasserne. Det eneste vi har gjort er at male bagpladerne med tavlelak, så det er en nem løsning:-)

      Slet
  9. Puden med mælkebøtter er totalt nostalgi for mig! Mine forældre har haft en magen til (er det mon muligt?!)
    Fantastisk flot med "skrivebordskasserne".

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hvor er det mærkeligt med puden! Jeg har købt den i en genbrugsbiks i Brabrand, kan det mon simpelthen være dine forældres?? Den ser helt sikkert hjemmelavet ud.

      Slet

Template by Pink + Lola