7. jun. 2014

En ny kjole




Sidste sommer kæmpede jeg stadig mod de sidste babykilo på sidebenene, og havde stort set ikke noget sommertøj jeg kunne passe. Nu er jeg næsten tilbage i min gamle størrelse, og man skulle så tro at jeg bare kunne hive gamle rober ud af skabet. Men sådan fungerer det tilsyneladende ikke. Efter 2 graviditeter er der blevet ommøbleret så meget på proportionerne, at jeg stadig ikke kan passe noget som helst. Steder er bulet ud, andre svundet ind, og flere er bare ligesom punkteret. Graviditeter er virkelig fede på den måde!
Det er helt fint. Lidt besværligt, men helt fint.

Jeg arbejder på at nå til et kjolemønster der sidder helt rigtigt, og som jeg så kan masseproducere de næste uger. Det her er første forsøg.

Jeg er i store træk godt tilfreds, men der er stadig lidt tilrettelser. Halsåbningen flaner lidt, og brystindsnittet skal også lige have en tur mere. Jeg er vild med stoffet, Georgette fra Stof 2000, og jeg bliver aldrig træt af sort. Heller ikke om sommeren.

Det gode ved dette mønster er - udover at jeg kan passe det - at det kan varieres på rigtig mange måder. Ærmer, halsåbning, lommer osv, kan nemt ændres uden at ændre grundformen. Så tanken er at jeg ud fra det samme mønster kan lave 3-4 kjoler, der alligevel alle er forskellige.







12 kommentarer:

  1. Den er super fin! Og kender godt det der med at der bliver flyttet om på formerne efter en graviditet:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  2. Virkelig fin kjole. Du er så dygtig!

    SvarSlet
  3. Virkelig flot kjole. Glæder mig til at se de kommende variationer :-)
    Kh Judith

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg er igang med den næste - den er blå! Virkelig blå. Tror det bliver godt:-)

      Slet
  4. Cecilie hvor skriver du bare lige-ud-af-posen, I like *ha ha* efter tra graviditeter er mit hofteparti også blever udvidet.... Men vi kan jo heller ikke ligne unge piger hele tiden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja. hoftemålet. Det bliver bare aldrig det samme! Og jo, det ER altså hofterne der er udvidet - ikke bare røven der er blevet større;-) Men vi hverken kan eller skal nemlig ligne unge piger, og det har jeg egentlig heller ikke lyst til. Eller noget.....:-)

      Slet

Template by Pink + Lola