3. dec. 2014

Baggy bukser til besværlige børn

Efterhånden er det desværre ikke meget jeg får syet til Kalle. Han er 6 år, virkelig kræsen, og sætter benhårde krav til sit look! Jeg har før skrevet lidt om hans stil der skal være sej, fed eller ”skrap” - for guds skyld ikke smart. Derudover skal det allerhelst være sort. Som minimum mørke farver, og grå kan under rette omstændigheder gå an. Og så må det absolut ikke sidde for løst, især ikke bukserne, han kan ikke lide når det ”flagrer”, siger han. Bukserne skal være så stramme som muligt. Vi køber b.la. denim leggings til ham i H&M’s pigeafdeling, der sidder som malet på ham. Det giver ham et rimeligt afdanket rockstjerne look, men det virker han meget tilfreds med…. 

Så han er altså ikke så nem at sy til, chancen for succes er ikke stor. Men det lader til at vi er nået til enighed om en model, der både er blød og sidder stramt om benene, og åbenbart også er tilpas skrap. 

Jeg har taget udgangspunkt i et mønster fra Stof og Stil, som dog næsten er ændret til ukendelighed for at nå frem til den rigtige pasform. Stoffet er fra City Stoffer i Århus, og er sindssygt lækkert og blødt.


























Ingrid på snart 2 år mener heldigvis ikke rigtig noget endnu, så det nyder jeg så længe det varer. Hun har også fået nogle bukser i samme snit, og det gode ved dem er at de ikke kravler op af benet. Altså nu er hun jo ikke længere en kravle baby, men alligevel synes jeg altid at hendes bukser ender oppe på skinnebenet, så hun får sådan et stykke med bart hud. Ikke så rart på et koldt gulv. Det gør de her ikke, og det kan vi godt lide!
Ingrids bukser er af stof fra Stof og Stil, og et mønster frit fra fantasien.












11 kommentarer:

  1. De er da mega fede. Sjovt med drenge der er så stilsikre, sådan én har jeg også! Victor er slem og går ikke ned på udstyr. Anna er bare sort, sort, sort - jeg synes det er tidligt.... Min sorte periode startede først i 2.g!
    Hvad skal det ikke ende med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Libbie:-) Ja hvad skal det ikke ende med?? Jeg sagde til min mor at han nok ville blive satanist som det næste, og hun svarede: Ja, eller arkitekt (jeg er arkitekt) HAHA:) Men hun har jo ret, jeg går også næsten altid i sort, så det er jo egentlig ikke så mærkeligt;-)

      Slet
    2. Hahaha. Satanist eller Arkitekt. Potato-potato. :D

      Slet
    3. Præcis, ikke den store forskel;-)

      Slet
    4. Jeg frygter at Anna en dag bliver goth agtig. Det er simpelthen så grimt!! *ha ha*

      Slet
  2. Seje dreng - og fede bukser .-)

    SvarSlet
  3. Hvor er Kalle bare skøn. Og hvor har han meget attitude. :)

    Det er jo som altid super fine ting du laver - og dejligt med lidt frirum så længe Ingrid ikke har en mening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Ja jeg nyder virkelig at have frit spil med Ingrid, men synes faktisk allerede jeg kan fornemme en kommende diva!

      Slet
  4. Super lækre bukser, og hvor er Kalle da skøn med sin mening omkring tøjet. Jeg ser ham nu også som en rockstjerne. Den lille lækre Elvis du for efterhånden længe siden viste frem, står tydeligt i min hukommelse. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tine:-) Åh ja, min lille Elvis.... Jeg håber håber håber, at Ingrid kan passe dragten her til fastelavn!

      Slet

Template by Pink + Lola