2. apr. 2015

Forårs syning

I efteråret lavede jeg denne lille samling af kommende projekter, mest som et forsøg på at give mig selv et planlægningsredskab, og jeg blev faktisk ret glad for min collage. Nogle gange kan der godt ske det for mig, at min hjerne får så mange ideer, inspirationer og ambitioner på én gang, at det hele ender i total nedsmeltning. Men det hjælper at sætte en ramme, og på den måde sortere i ideerne. Jeg har ikke fulgt collagen nøjagtigt, og det var heller ikke meningen, men jeg har egentlig været omkring ret mange af tingene - plus en masse andre projekter.

Så nu har jeg selvfølgelig også lavet en til forårs/sommer syning. Sidste sommer brugte jeg konceptet om 1 mønster / 5 kjoler, og det gik faktisk rigtig godt. Så jeg tror jeg vil kaste mig ud i noget lignende i år, med et andet mønster, forstås. Jeg udvikler stadig lidt på ideen, men måske det bliver noget med slå-om…. Og måske noget med forskellige nederdele og forskellige overdele, som så kan kombineres på kryds. Nu må vi se.

Jeg kunne også virkelig godt tænke mig at lykkes med en buksedragt. Det kan ikke lade sig gøre for mig at finde en der passer, taljen sidder altid nede på hoften, skridtet er for langt osv. Så jeg leder efter et mønster der minder lidt om billedet her - som jeg så kan ændre til ukendelighed indtil den passer min krop.

Og så lige en lille hilsen til den søde blondine der spottede mig (og måske mest Ingrid) på Mols Linjen i søndags! Jeg blev så befippet over at blive "genkendt" at jeg slet ikke fik spurgt om dit navn, men det var hyggeligt at snakke med dig - og fedt at du sagde hej:-)



6 kommentarer:

  1. Lækkert ser det ud. I Alt om Håndarbejdes Symagasin var der for nogle måneder tilbage et snit, der mindede om de coboltblå bukser. Så har man da et sted at starte. Ellers kan jeg varmt anbefale de nye Alexandria snitmønster fra Named Patterns. Lækre lækre bukser. Jeg blogger om dem på søndag ♡

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, tak for tip Trine! Det vil jeg lige se nærmere på. Glæder mig til at se dine bukser på søndag:-)

      Slet
  2. Tak for din hilsen :-) Også hyggeligt at hilse på dig :-) Jeg er som sagt vild med din blog - den er SÅ inspirerende. Jeg er vild med din tilgang til syning (at du eksperimenterer dig frem, men holder det enkelt) - og så kan jeg godt lide at din blog handler om syning og små hverdagshistorier, men ikke er fyldt med skjult reklame ;-) Mange hilsner Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe, iiiiih sikke nogle fine ord! Jeg bliver helt forlegen - og glad:-) Tusind tak.

      Slet
  3. Hej Cecilie

    Jeg ved ikke om jeg må spørge hvordan du har lavet collagen? Altså hvilket program, du har brugt til det? Jeg er stadig (meget) novice udi det her blogging, men vil gerne lave en collage over mine efterårsplaner på syfronten.

    Tusind tak

    Kh Mette aka sewbluedresses

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Selvfølgelig må du spørge om det;-) Jeg bruger Photoshop til at lave collager. Jeg ved faktisk ikke hvad der ellers er af muligheder, det var bare lige hvad jeg i forvejen havde til rådighed. Jeg glæder mig til at se din efterårsplanægning:-)

      Slet

Template by Pink + Lola