21. maj 2015

Guld og gamle gardiner

For længe siden fandt jeg det her stykke stof i en genbrugsbutik, det har vist været et gardin en gang i tidernes morgen. Der var kun lige 110 x 130 stof, så jeg har været meget i tvivl om hvad jeg skulle bruge det til. Jeg besluttede mig til sidst for en jakke, der med hiv og sving og lidt for korte ærmer, lige præcist kunne være på stoffet.

Mønsteret er lavet med udgangspunkt i den her jakke, som jeg ved passer mig godt over skuldrene. Jeg har gjort den længere, fjernet indsnittene ved halsen og lavet en besætning langs åbningen. Og den besætning der ikkås, det gik altså ikke helt godt. Den endte med at blive virkelig mærkelig ved nakken, så jeg måtte lave en lidt alternativ afslutning ved halsen. Det er blevet ok, men mindede mig om hvorfor jeg nogle gange bør sy efter et helt ægte snitmønster. Det er sjovt at lave mønstre selv, men jeg har alligevel aftalt med mig selv, at jeg skal prøve lidt flere rigtige mønstre. Også fordi at jeg trænger til at lære noget nyt, og når jeg laver mønstrene selv, vælger jeg som regel bare noget jeg kan i forvejen. Og det lærer man jo ikke så meget af!

For nylig fik jeg en mail fra en dame helt i New Zealand, som ville ønske at jeg skrev på engelsk. Det er ikke lige noget jeg før har tænkt over, men jeg kan godt se - især efter at jeg langt om længe har fået bloggen på Instagram - at det da egentlig er lidt dumt, ikke at bruge mulighederne for at udveksle erfaringer og inspiration på tværs af landegrænser.

So from now on, I’m gonna make an English summary of my blogposts.

English summary:
I found this fabric in a thrift shop ages ago, I think it has been a curtain once. I managed to fit the pattern pieces of a jacket on the rather small piece of fabric, although the sleeves ended up being a bit shorter than I intended.
I have used the pattern of this jacket, with a few alterations. I added length, took out the incisions by the neckline, and added a band to the front.
I sort of improvised the band and it didn’t go very well around the neck. It ended up ok. Not great, but ok. I really need to start using real patterns once in a while!






2 kommentarer:

  1. Du kan altså nogle magic moves med de hjemmelavede mønstre. Det ser pænt ud!

    SvarSlet

Template by Pink + Lola